LYTKEN HAANDVAERK består af mig, Marie Lytken. Jeg er møbelsnedker, keramiker og lærer, og jeg elsker at skabe unikke brugsgenstande med mine hænder.

MØBELSNEDKER Jeg modtog mit svendebrev og en sølvmedalje i 2021. I løbet af min uddannelsestid har jeg stået i lære hos bl.a: Brdr. Krüger, KLASSIK Moderne Møbelkunst, HUMLEBÄCK - Keramik & Möbelsnickeri.

Jeg laver små, enkle møbler med sans for detaljer, og som noget særligt arbejder jeg med dekorations-teknikken intarsia. Udover at bygge møbler har jeg desuden erfaring med restaurering.

KERAMIKER Jeg er selvlært keramiker og har drejet siden jeg var 15 år. Mine former og farver er oftest enkle og klassiske.

LÆRER Jeg er uddannet lærer og sætter stor pris på at lære design og godt håndværk fra mig. Jeg har tidligere undervist på Designskolen hos Design Museum Danmark. Nu underviser jeg i et træværksted på Gladsaxe Ungdomsskole.