Er der noget særligt du ønsker dig af ler eller træ?

Du er velkommen til at henvende dig med en særbestilling. Nedenfor kan du se hvad Lytken Haandvaerk tilbyder.

  • Møbelsnedkeri

    Jeg har erfaring med håndsinkede skuffer, trædrejning, særlige greb, profiler, og meget mere. Har du et særligt møbel i tankerne, hjælper jeg gerne med både design og fremstilling.

  • Intarsia

    Med denne gamle finér-teknik kan jeg sætte et helt særligt præg på dit møbel - på den lille skabslåge, toppen af et smykkeskrin, på det lille natbord. Alt fra en lille detalje eller tekst, til et større billede eller mønster.

  • Restaurering

    Har du et møbel, der er ved at falde fra hinanden og trænger til en kærlig hånd? Jeg har restaureret mange gamle møbelklassikere, og udover at lime løse samlinger, har jeg erfaring med særlige overfladebehandlinger, som bejdse og shellack.

  • Keramik

    Har du brug for 40 nye espressokopper til din café, et kæmpestort salatfad til en særlig gave, eller ønsker du dig en flok unikke håndmalede kopper? Jeg vil med glæde lave særlige bestillinger i keramik, så længe det kan laves på en drejeskive.